Spring til indhold

Dronning Isabella Fonden

Dronning Isabella Fonden er en privat og uafhængigig fond. Den blev oprettet i Madrid i 2002 for at forbedre spaniernes kendskab til dansk kultur og dermed give dem en klarere idé om, hvad der er dansk, og hvad der kendetegner det danske.

Dronning Isabella Fonden tager sit navn efter Kong Christian II's dronning, der som prinsesse Isabella af Kastilien kom til København i 1515. Her blev hun viet til den danske konge og gjort til Dronning af Danmark. Danskerne kaldte hende Elisabeth.

Hendes mor var den spanske dronning Johanne med tilnavnet "den Vanvittige", der var datter af de spanske katolske monarker, Dronning Isabella I og Kong Ferdinand II, og hendes far var Kong Filip II med tilnavnet "den Smukke". Dronning Isabellas bror, Karl, overtog i 1516 den spanske krone som Kong Carlos I, og få år senere overtog han det tysk-romerske kejserrige som Kejser Karl V.

Med sin europæiske baggrund og uddannelse medvirkede Dronningen til at sætte præg på det danske kulturliv og skabe interesse i Danmark for landene mod syd. På denne måde var Dronning Isabella med til at åbne vejen for de kulturelle kontakter mellem Danmark og Spanien.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er Protektor for Dronning Isabella Fonden, der er en privat og uafhængig institution.

Fonden har adresse på det danske generalkonsulat i Barcelona:

Consulado General de Dinamarca en Barcelona
Rambla de Cataluña, 45, 4, 2
08007 Barcelona
Spanien
Tlf: (+34) 93 488 0222
Fax: (+34) 93 486 7736
Email: frid.barcelona@gmail.com