Spring til indhold

Kolding og Huéscar

I marts 1808 marcherede 26.924 udenlandske soldater ind i Danmark. Over halvdelen var spanske. Det var de såkaldte spaniolere, der kom med hele deres hale af oppassere, præster, kokkepiger, koner og børn. De var indbudt af den danske konge som allierede. Det var den storpolitiske konflikt i Europa, der sendt de mange tropper gennem Danmark. Soldaterne var indbudt af den danske konge som allierede. Franske og spanske tropper skulle beskytte Danmark i en tid, hvor engelske orlovsfartøjer havde taget magten over bælter og sund.

Skandalen var åbenlys, da hovedparten af de spanske allierede i sommeren 1808 - et halvt år efter deres ankomst - vendte våbene mod deres franske overkommando og afskrev sig den danske konge og forsvandt ud af Danmarkshistorien om bord på fjendens skibe.

Den 11. november 1809 besluttede Byrådet i Huéscar at erklære Danmark, som jo på det tidspunkt var kejser Napoleons allierede, krig. Alt blev glemt om denne krigserklæring indtil en historisk interesseret fandt ud af, at der formelt fortsat bestod en krigstilstand mellem Huéscar og Danmark.

172 år senere, den 11. november 1981, underskrev Danmark og Spanien en Fredserklæring ved en ceremoni i Huéscar. Du kan læse mere om relationerne mellem Danmark og Huéscar, samt om de spanske troppers tilstedeværelse i Danmark i 1808 på nedenstående links.