Spring til indhold

Anbefalinger i forbindelse med 1. oktober i Catalonien

29.09.2017  15:46
I forbindelse med den af de regionale myndigheder varslede folkeafstemning om uafhængighed i Catalonien på søndag den 1. oktober anbefales rejsende henover weekenden at undgå demonstrationer og større folkemængder

I forbindelse med den af de regionale myndigheder varslede folkeafstemning om uafhængighed i Catalonien på søndag den 1. oktober har der den seneste tid været demonstrationer flere steder i regionen, og det er muligt, at de fortsætter henover weekenden.

Tilrejsende anbefales at undgå demonstrationer og større folkemængder. Samtidig bør de normale forholdsregler for at undgå tyverier m.m. også fortsat tages.

Det anbefales ligeledes, at man følger udviklingen i de lokale medier, og at man til enhver tid følger myndighedernes og politiets anvisninger.