Spring til indhold

Tilmeld dig Udenrigsministeriets nye Danskerliste

30.01.2018  16:26
Du kan nu på to minutter tilmelde dig Udenrigsministeriets Danskerliste, når du er i udlandet – for din sikkerheds skyld. Du kommer på Danskerlisten ved at hente vores gratis app “UM rejseklar” i app store eller google play.

 

Krisesituationer kan opstå i alle lande, både pludseligt eller over lidt længere tid. Du bør derfor tilmelde dig Danskerlisten, både når du rejser i Europa og længere væk. Og uanset om dit ophold er kort, eller du bor fast i udlandet. For din sikkerheds skyld.

Vi har gjort det meget lettere at tilmelde sig Danskerlisten. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, hvor du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Tilmelding er frivillig.

Den nuværende Danskerliste ophører med at eksistere den 31. januar, og det er derfor nødvendigt at genregistrere sig på den nye Danskerliste. Det gør du ved at hente vores gratis app “UM rejseklar” i app store eller google play. Du skal herefter oplyse dit navn, telefonnummer, e-mail, rejsens varighed og land i fanebladet “Danskerlisten” for at blive tilmeldt. Du kan tilmelde dig både før og under rejsen.

Hent UM rejseklar til iPhone her.

Hent UM rejseklar til Android her.

App’en “UM rejseklar” giver dig også hurtig adgang til rejsevejledninger med information om bl.a. sikkerhed i lande over hele verden, samt kontaktoplysninger til Danmarks ambassader og konsulater i udlandet, hvis du får brug for hjælp. Hvis du allerede har app’en installeret, så skal du opdatere til den seneste version.

Hvis du har spørgsmål omkring appen eller Danskerlisten, kan du kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice på bbb@um.dk eller telefonnummer +4533921112.



Seneste nyt

    Se alle