Spring til indhold

Ambassaden søger ny medarbejder som P.A. for ambassadøren

Den Danske Ambassade i Madrid søger en ny medarbejder som personlig assistant for ambassadøren med tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfrist den 15. februar 2017

Som personlig assistent for ambassadøren skal du påtage dig ledelsen af ambassadørens sekretariat, hvor den primære opgave er at assistere ambassadøren i udførelsen af dennes funktioner.

ARBEJDSOPGAVER
Stillingen er en administrativ stilling, som bl.a. omfatter følgende opgaver:

  • Ambassadørens sekretariat (mødekalender, anmodninger om møder, arrangere frokoster/middage osv.)
  • Protokollære sager (akkrediteringer, invitationer osv.)
  • Logistik (ifm. statsbesøg, besøg af ministre, Folketingsdelegationer o.a.)
  • Korrespondance med spanske myndigheder
  • Oversættelser
  • Tilsyn med ambassadørboligen (diverse arbejder, reparationer og personale).
  • Koordinere events for handelsafdelingen
  • Ansvarlig for indkøb af kontormaterialer samt for ambassadens kontantkasse

KVALIFIKATIONER
Du skal beherske dansk, spansk og engelsk på højt niveau samt have erfaring med udførelsen af administrativt arbejde. Du skal kunne arbejde struktureret, have stor ordenssans, kunne samarbejde med andre afdelinger samt være indstillet på at udvise fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, da akutte sager kan opstå udenfor almindelig arbejdstid. Kendskab til IT vil blive værdsat. Fortrolighed.

Har du spørgsmål til den nye stilling som P.A. for ambassadøren, er du velkommen til at kontakte ambassadørens nuværende sekretær, Ulla Rasmussen, på tlf. +34 91 431 8445 / ullras@um.dk .

ANSØGNING
Ansøgning samt CV og andre relevante dokumenter sendes senest onsdag d. 15 februar 2017 kl. 12.00 til:

Ambassaden i Madrid, e-mail: madamb@um.dk

Emne/mærkes: ”Stilling P.A. for ambassadøren”



Seneste nyt

    Se alle