Spring til indhold

Stor national strejke for taxachauffører d. 29. november 2017

29.11.2017  10:36
Der er varslet en  24-timers taxistrejke i Spanien onsdag den 29. november fra kl. 06.00 med demonstrationer i flere større byer.

I Madrid centrum er der kl. 11.00 indkaldt til demonstration, der starter ved Glorieta de Atocha og slutter ved Plaza Neptuno. 20.000 forventes at deltage i demonstrationen, der forventes at vare tre til fire timer.

Der advares om, at det under strejken kan være svært at få transport med taxi og at der vil kun være begrænset nødhjælpstransport ved hospitaler, lufthavne, mm. Øget rejsetid i perioden bør medregnes.

Tilrejsende anbefales at undgå demonstrationen og man bør tage de normale forholdsregler for at undgå tyverier m.m.