Gå til indhold

Billetter til Real Madrids hjemmekampe

Den officielle måde at købe billetter til Real Madrids hjemmekampe er gennem klubbens hjemmeside: Real Madrids hjemmeside.

Klik på "Tickets" på forsiden, hvorefter du føres til online-billetsalg.

Billetter til ligakampe koster normalt fra 65 euro til langt over 100 euro.

Det er generelt muligt at få billetter, bortset fra til de helt store kampe, som når Real Madrid spiller mod fx Barcelona eller Atlético de Madrid.

Normalt frigives billetterne til ikke-medlemmer af klubben ca. en uge inden kampen.

Når datoen nærmer sig opdateres starttidspunkterne for salg på billetsiden under ”More information” for en given kamp.

Real Madrid tilbyder forskellige medlemsordninger, som bl.a. giver tidligere adgang til billetsalget. 

Man kan bestille og betale billetterne med internationalt kreditkort, alle VISA og MasterCard udstedt i EU-lande, og som har et 16-cifret kortnummer godtages af systemet. I tilfælde af vanskeligheder med kreditkort, har ambassaden desværre ingen mulighed for at bistå med køb af billetter. 

Man kan maksimalt købe 4 billetter pr. kreditkort. 

Til nogle kampe kan billetter kun reserveres af medlemmer. Hvis du vil hente forudbestilte billetter på kampdage, skal du gå til billetkontoret på stadion.

Real Madrid-billetter kan også købes direkte fra Santiago Bernabéu-stadion fra billetkontor 44, såfremt der ikke er udsolgt. 

Over internettet sælger Real Madrid kun billetter gennem deres officielle hjemmeside. Mange billetter der tilbydes over internettet, er fra uofficielle billetbureauer, som normalt tager en høj overpris. Ambassaden har ikke kendskab til disse billetbureauers troværdighed el. lign.

For yderligere oplysninger, se venligst Real Madrids hjemmeside.