Gå til indhold

Pasregler

Som udgangspunkt accepterer Spanien danske pasregler, så du kan frit rejse ind i Spanien med et gyldigt dansk pas - også børn indskrevet i voksnes pas accepteres.

Passet skal være gyldigt under opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.

Danmark har i hhv. 2004 og 2006 ændret pasreglerne, dog således at pas udstedt før disse datoer er gyldige i passets løbetid. Spanien accepterer alle gyldige danske pas, og således også pas udstedt efter de tidligere danske regler, idet disse fortsat er gyldige i Danmark i passets løbetid.

Indehavere af dansk fremmedpas og dansk flygtningepas kan frit indrejse i Spanien uden visum.

Pasreglerne er udarbejdet af Justitsministeriet og administreres af politiet. Læs mere om de nye pas på politiets hjemmeside (se link for neden).