Spring til indhold

Tilmelding til det spanske register for EU-borgere ved ophold i Spanien i over 3 måneder

Her kan du finde praktisk information om at registrere dig i tilfælde af flytning til Spanien.

Opholdstilladelse

EU-borgere, der opholder sig længere end tre måneder i Spanien, skal registrere sig hos de spanske myndigheder.

EU har besluttet, at retten til fri bevægelighed bør forenkles for EU-borgere i et andet EU-land, og derfor vil EU-borgere ikke længere få udstedt et opholdsbevis. 

Opdateret information om ophold- og arbejdstilladelse findes på Indenrigsministeriets (Ministerio del Interior) hjemmeside

Information (på spansk) om, hvordan man ansøger om NIE-nummer

Eksempel: Madrid (gælder også for andre byer).

For at få opholdstilladelse skal du bruge følgende link til at bestille tid i forvejen. Når du kommer ind på forsiden, vælger du  “Madrid”  i den første boks og “Certificados UE” i den anden boks. Se billeder nedenfor:

Cita previa

Næste trin er at trykke på ”Entrar” og derefter udfylde de nødvendige oplysninger: ”Pasaporte” (pasnummer) og ”Nombre y apellidos” (fornavn og efternavn). I boksen, hvor der står ”Caracteres” skriver du bogstaverne, som står i boksen ovenover. Når du er færdig, klikker du på ”Aceptar”.

 Cita previa 2

Systemet vil herefter automatisk foreslå de første ledige datoer, som du kan vælge ud fra.

Ansøgeren skal medbringe formular EX-18.

Betaling af gebyrer foretages i banken ved hjælp af en formular, der udleveres i forbindelse med registreringen. Betalingen skal foretages med det samme for at kunne færdiggøre registreringen.