Spring til indhold

Registrér dit ophold i Spanien

Ny og forbedret danskerliste. Alle danskere kan registrere sig på danskerlisten i forbindelse med ophold i udlandet.

Hvad er danskerlisten?

Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte danskere i udlandet i tilfælde af en akut krisesituation. Det kan være ved naturkatastrofer, terroraktioner eller væbnet konflikt i det land, du opholder dig i.

I en sådan situation kan det være nyttigt for dig at få information om en sikker og hurtig måde at forlade området på.

Det er frivilligt at lade sig registrere på danskerlisten, og den kan bruges ved både korte rejser og længerevarende ophold i udlandet.

I det nye system er der indbygget en årlig opdatering for at sikre korrekte oplysninger, og du vil automatisk modtage en mail som påmindelse herom senest 12 måneder efter sidste logon.

Da det ikke er muligt at overføre dine kontaktoplysninger fra det tidligere system, opfordres du til at registrere dig på den nye danskerliste.

Du får adgang via et selvvalgt brugernavn og password eller NemID.

Registrér dig på danskerlisten her

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med registrering på danskerlisten, kan du kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice (BBB@um.dk, telefon 3392 1112).

Registrering på Danskerlisten

Har du en Smartphone kan du scanne QR-koden her og registrere dig fra mobilen.   

 

 

For at kunne scanne koden, skal du først installere en QR-læser til din smartphone.