Spring til indhold

Tidsbestilling til ansøgning om biometrisk pas i Barcelona

Den 3-4 juni 2021 er der biometrikuffert på konsulatet i Barcelona.

På grund af den aktuelle situation med coronavirus kan der være ændringer i sidste øjeblik. I så fald vil alle dem, der anmoder om en tid til fornyelse af pas, blive underrettet hurtigst muligt

Der skal aftales tid på forhånd. d. 1. juni 2021 er sidste frist for tidsbestilling.

Tidsbestillingen foregår per telefon 934 880 222 eller på mail: barcelona@umgate.dk. Du skal oplyse dit fulde navn, CPR nummer samt pasnummer.

Gebyr på 134 euro skal indbetales på forhånd og kvittering herfor medbringes. De 134 euro indbetales gebyrfrit til:

Bankinter: ES90 0128 9446 9101 0000 6385
  BIC/Swift: BKBKESMM
– med angivelse af fulde navn.

Derudover skal du medbringe dit gamle pas og pasansøgningsskemaet udfyldt i to kopier - HUSK, at dokumenterne først skal underskrives på Konsulatet. Foto bliver taget på Konsulatet.

Ansøgningsskemaet kan hentes her

Ekspeditionstiden er ca. 4-5 uger.

Er pasansøgeren mindreårig, men over 12 år, skal begge forældre ledsage ansøgeren.

Har ansøgeren ikke haft dansk pas tidligere, skal følgende ligeledes medbringes:
  - Certificado Literal de Nacimiento (indhentes på Registro Civil)
  - Den/de danske forældres pas

Adressen til Konsulatet i Barcelona er:

Real Consulado General de Dinamarca
Rambla de Cataluña, 45, 4-2
08007 Barcelona

Åbningstid: kl. 10.00 - 13.00 (mandag-fredag)



Seneste nyt

    Se alle