Spring til indhold

Forvent trafikforstyrrelser og demonstrationer i Madrid de kommende uger

Klimakonferencen bringer et stort antal personer til den spanske hovedstad. Der ventes tillige store demonstrationer i forbindelse med konferencen, og der er varslet strejker i den offentlige transport flere af dagene. Alle disse ting vil bidrage til forstyrrelser i trafikken, og man skal være indstillet på kødannelse og ventetider ved transport rundt i byen.

Det anbefales, at man holder sig væk fra større folkemængder og demonstrationer, da der er en risiko for, at de kan udvikle sig til uroligheder. 

Ambassaden anbefaler samtidig, at danskere, der befinder sig i Spanien, downloader Udenrigsministeriets app Rejseklar og løbende følger med i de lokale medier for at få relevant information om situationen i den spanske hovedstad.