Spring til indhold

The Trade Council i Madrid søger en ny eksportrådgiver inden for Digital Sales/E-commerce

Læs mere om stillingen her

Stillingen

Som eksportrådgiver for The Trade Council bliver du et vigtigt bindeled mellem danske virksomheder og den spanske sektor for Digital Sales/E-commerce. Din mission vil være at hjælpe danske virksomheder ind på det spanske marked ved at kortlægge markedspotentialet og muligheder, samt minimere risikoen for kulturelle udfordringer etc.

Dette gøres via tæt koordinering og i samarbejde med både offentlige og private autoriteter i Spanien og i Danmark, hvorfor du forventes at have et stærkt lokalt netværk samt kendskab til den spanske sektor for Digital Sales/E-commerce. Dit fokus vil hovedsageligt være på at assistere danske virksomheder med at øge deres forretningsvækst i Spanien, skabe værdifulde partnerskaber og udvikle salgs- og marketingsstrategier for det spanske marked. 

Du kommer til at blive en del af et dynamisk team, bestående af lokale eksportrådgivere og handelschefer på Den Danske Ambassade i Madrid, samt fra Handelskontoret i Barcelona. Derudover vil du blive en del af et større regionalt setup, hvor vi arbejder tæt sammen med Trade Council-teams fra de andre danske ambassader i Sydvesteuropa. 

Ansøgningsproces

Send en motiveret ansøgning og CV til madamb@um.dk inden d. 18. maj 2021. Kun ansøgninger på engelsk vil komme i betragtning. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Head of Trade for The Trade Council i Spanien, Lars Gade Holm, på laghol@um.dk eller via. telefon +34 608 029 562.