Spring til indhold

Information om coronavirus/COVID-19

Her på siden kan du se information angående udbruddet af coronavirus/COVID-19, som henvender sig til danske rejsende og fastboende, herunder islændinge, færinger og grønlændere i Spanien.

Senest opdateret 10-04-2020 │08:50

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Spanien og opfordrer de danske rejsende, der befinder sig i Spanien til at rejse hjem, så snart det er muligt og i tæt dialog med dit rejsebureau, flyselskab eller forsikringsselskab. Opfordringen gælder ikke for danskere, der er fastboende i Spanien.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejleding for Spanien

Udenrigsministeriets rejsevejledning for Spanien kan findes her. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Spanien og opfordrer de danske rejsende, der befinder sig i Spanien til at rejse hjem, så snart det er muligt og i tæt dialog med dit rejsebureau, flyselskab eller forsikringsselskab. Opfordringen gælder ikke, for danskere, der er fastboende i Spanien. Har man sin hverdag i Spanien er rådet, at holde sig orienteret ift. anbefalinger og henstillinger fra lokale myndigheder. Ofte stillede spørgsmål ifm. rejsevejledningerne kan findes her.

Retur til Danmark

For dig som flyver hjem til Danmark

Lufthavnene i Spanien er stadigvæk åbne og operative. Det kan dog vise sig svært at finde hjemrejsemuligheder i den kommende tid. Der er indikationer på, at den kommercielle flytrafik vil blive indstillet eller stærkt begrænset i løbet af de kommende dage. Indenrigsfly mellem Ceuta og Melilla samt De Kanariske og Baleariske Øer lukkes. Kun borgere, der rejser tilbage til deres hjemland, er undtaget.
ambassadens Facebookside og ambassadørens twitterprofil, slåes løbende op på om nye afgange og ledige pladser på fly fra Spanien.

Du skal  kontakte dit flyselskab, rejsebureau og/eller forsikringsselskab for ændringer i rejseplaner og for hjælp med alternative ruter hjem. For danskere, der mellemlander i Tyskland og Frankrig, har den tyske og franske ambassade i Spanien udstedt en attest for gennemrejse. Du kan downloade den tyske attest her og den franske attest her. Attesterne er ikke obligatoriske, men kan medbringes for en sikkerhedsskyld.

For dig som kører eller bliver kørt til lufthavnen

Udgangsforbuddet betyder også, at det hverken er tilladt at gå eller køre med andre personer. For danskere, der tager en taxa til lufthavnen gælder, at man kun må være én i taxaen. Denne regel gælder dog ikke, hvis man rejser med mindreårige, handicappede eller andre dokumentarbare årsager. For danskere i transit, f.eks. danskere som kører hjem til Danmark fra Spanien, gælder at man gerne må køre flere sammen.

For dig som mellemlander i Spanien fra et ikke-EU land

Den spanske regering har d. 23. marts indført indrejserestriktioner for ikke-nødvendige rejser fra tredje lande, dvs ikke-EU lande. Borgere fra EU eller Schengen vil fortsat kunne rejse til Spanien fra et trejdeland. Danskere, der rejser fra et tredjeland til Spanien, bl.a. for at mellemlande i nogle af de spanske lufthavne, vil fortsat kunne gøre dette.

For dig som kører hjem til Danmark

Spanien har den 16. marts indført grænsekontrol ved landgrænserne. Grænsekontrollen vil ikke gå ud over varetransport og vil på nuværende tidspunkt ikke have konsekvenser for danske rejsende, der enten mellemlander i Spanien eller som vælger at rejse hjem til Danmark i bil.

Den Danske Ambassade i Frankrig og Den Danske Ambassade i Tyskland oplyser, at der for danskere, der kører fra Spanien til Danmark, ikke vil blive nægtet adgang i hverken Frankrig eller Tyskland. Udover gyldigt ID og bevis for at man er hjemmehørende i Danmark (f.eks. sygesikringsbevis med bopælsadresse) skal du være opmærksom på følgende:

Kører du gennem Frankrig, kræver de franske myndigheder en særlig rejseattest. Attesten er obligatorisk og kan hentes her. I attesten udfyldes navn, fødselsdato, bopæl og formål med rejsen. I tilfælde af tvivl eller spørgsmål om attesten, kan der rettes henvendelse til ambassaden.  

Kører du gennem Tyskland kan du hente den tyske attest her. Attesten er ikke obligatorisk, men kan for en sikkerhedsskyld medbringes. Attesten skal ikke udfyldes.

Ambassaden har også muliged for at udstede en attest til rejsende med fast bopæl i Danmark. Kontakt os via madamb@um.dk eller på tlf. +34 914 318 445 for udstedelse og for bedst mulig vejledning til dig som kører hjem til Danmark.  

Det anbefales under alle omstændigheder at transitere hurtigst muligt, da situationen kan ændre sig.

Indrejserestriktioner til Danmark

Grænserne til Danmark lukkes midlertidigt fra lørdag d. 14.03.2020 frem til og med mandag d. 10.15.2020. Ændringen gælder ikke for danskere eller personer, som bor i Danmark, men for rejsende, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark. Læs mere om ændringen og find ud af, hvad der menes med anerkendelsesværdige formål via Politiets hjemmeside (For english here)

 

Vigtig information for danskere i Spanien

Udgangsforbud

Spanien har erklæret en nødsituation ("Estado de Alarma") d. 14. marts, der indfører væsentlige begrænsninger for bevægelsesfriheden i hele landet. Alle offentlige forsamlinger forbydes. Alle skoler, daginstitutioner og universiteter lukkes. Alle borgere skal forblive inden døre. Kun indkøb af mad, apotekervarer, lægebesøg, bank og forsikringsforretning og essentielle sager tillades. Regeringen har d. 4. april besluttet at forlænge alarmtilstanden yderligere 14 dage indtil den 26. april.

Danskere må godt forlade deres opholdssted for at rejse hjem, men ellers er de pålagt samme udgangsregler som andre personer.

For dig som er indkvarteret på hotel mv.

Fra d. 26. marts vil alle hoteller, turistindkvartering, campingpladser og anden kortvarig indkvartering være tvunget til at lukke. Den spanske regering har dog besluttet at holde udvalgte hoteller mv. åbne for turister, der venter på udrejsemulighed. Du kan finde listen her

Aktuelle oplysninger om coronavirus/COVID-19 i Spanien

Danskere i Spanien opfordres til altid at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og nedenstående informationskanaler:

Der er d. 9. april kl. 12:00 konstateret 152.446 tilfælde. Disse fordelt på følgende regioner:

  • Andalucía 9.261
  • Aragón 3.685
  • Asturias 1.737
  • Baleares 1.448
  • Canarias 1.834
  • Cantabria 1.619
  • Castilla La Mancha 12.489
  • Castilla y Leon 10.518
  • Cataluña 31.043
  • Ceuta 84
  • C. Valenciana 7.964
  • Extremadura 2.273
  • Galicia 6.758
  • Madrid 43.877
  • Melilla 93
  • Murcia 1.356
  • Navarra 3.575
  • País Vasco 9.806
  • La Rioja 3.026

Hvis jeg bliver syg

Danskere, der befinder sig i Spanien og mistænker at være smittede med coronavirus/COVID-19, skal undgå kontakt med andre mennesker, herunder lokale skadestuer, og sætte sig i telefonisk forbindelse med de spanske sundhedsmyndigheder ved at ringe 112 eller gennem de særligt oprettede regionale hotline-numre, alt efter hvilken region man befinder sig i.

Fastboende danskere i Spanien

NemID

Udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan medføre vanskeligheder med forsendelser af post til udlandet. Det betyder, at der for danskere bosat i udlandet kan opstå problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. For mere information se her

Nem adgang til vigtig information

Ambassaden opfordrer alle danskere i Spanien til at registrere sig på Danskerlisten og hente Udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her. Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/covid-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade døgnet rundt på telefonnummer: +34 914 318 445. Der er også mulighed for omstilling til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 33 92 11 12. Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. Du kan også finde relevant information på de danske myndigheders fælles informationsside om coronavirus/covid-19. For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside

Til dig som er strandet eller som gerne vil hjælpe strandede danskere i udlandet.

Danskerne har under den igangværende krise vist stort samfundssind, og det gælder også uden for Danmarks grænser. Det kan vi se på de mange henvendelser, vi har fået fra udlandsdanskere, som gerne vil hjælpe landsmænd med fx indkvartering. Det samfundssind skal have en platform – og derfor har Udenrigsministeriet lavet en facebookgruppe. Facebookgruppen hedder Danskere Globalt Sammen Mod Corona. Du kan melde dig ind i gruppen her.

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Ambassadens åbningstider: Mandag-Fredag: 9.00-16.00. Tlf. +34 914 318 445.  

Uden for ambassadens åbningstider kontakt Udenrigsministeriet Globale Vagtcenter 24/7 på TLF. +45 33 92 11 12 eller BBB@um.dk