Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Spanien.

Senest opdateret 27-11-2020 13:45

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Spanien.

Læs rejsevejledningen for Spanien.

Information om konkrete restriktioner i Spanien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Spanien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejsende

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Spanien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Formular for indrejse til Spanien
Rejsende til Spanien skal udfylde en formular med kontakt- og sundhedsoplysninger. Formularen kan udfyldes online tidligst 48 timer før indrejse i Spanien eller skriftligt ved ankomst til en spansk lufthavn. Formularen gælder kun ved indrejse med fly. 

Du kan finde formularen her eller via applikationen SpTH (både til Android og Apple). Der skal udfyldes en formular for hver person – også for børn. Efter udfyldt formular, modtager man en QR-kode, som skal fremvises ved ankomsten i en spansk lufthavn. 

Derudover foretages der temperaturtagning og visuel inspektion ved indrejse. Hvis den rejsende f.eks. har feber eller viser andre tydelige tegn på sygdom, vil vedkommende blive tilset af en læge. Hvis lægen vurderer, at den rejsende skal behandles, videresendes vedkommende til de lokale sundhedsmyndigheder i regionen, der kan beslutte hospitalsindlæggelse eller karantæne.

Karantæneregler

Der er krav om negativ PCR-test for alle ved indrejse til alle spanske lufthavne og havne, hvis man ankommer fra et højrisikoland. Danmark er på nuværende tidspunkt et højrisikoland. Listen over højrisikolande kan findes her

Testen skal være foretaget senest 72 timer før indrejse. Dokumentet skal være originalt og kan være på spansk eller engelsk. Testsvaret kan være i papirformat eller elektronisk og skal som minimum indeholde informationer om testdato, teststed, identifikation af den rejsende samt prøvesvar og prøvemetode. Kun PCR-test godtages.

Rejsende vil skulle udfylde et ekstraspørgsmål i den elektroniske indrejseformular og svare på, hvorvidt man har en negativ PCR-test. Man kan blive kontrolleret for testsvar ved ankomst i lufthavnen.

Interne rejserestriktioner

Der er indført ind- og udrejserestriktioner for en lang række regioner i Spanien (Cantabrien, Castilla y León, Castilla La Mancha, Navarra, Andalusien, Aragón, Asturien, Baskerlandet, Catalonien, La Rioja, Murcia og Valencia).

Restriktionerne betyder, at indrejsende fra Danmark uanset ærinde vil kunne indrejse i regionerne. Til gengæld vil en række rejsende herunder turister blive nægtet ind- og udrejse mellem regionerne. Undtaget er personer, der skal på arbejde eller har andre vigtige dokumenterbare ærinder (eks. erhvervsrejse, lægebesøg el.) Transit hjem til Danmark gennem de berørte regioner er fortsat muligt. Restriktionernes varighed varierer blandt regionerne. 

Enkelte regioner har indført ind- og udrejserestriktioner blandt kommuner internt i regionen, f.eks Andalusien, Baskerlandet, Murcia og Madrid. 

Regionerne kan indføre nye restriktioner med meget kort varsel. Derfor bør du altid følge lokale myndigheders anvisninger. Ved tvivlsspørgsmål bedes du rette henvendelse til Den Danske Ambassade i Madrid.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Spanien.

Lokale restriktioner

Udgangsforbud

Der er erklæret national alarmtilstand for hele Spanien frem til d. 9. maj 2021. 

Der er indført et obligatorisk natligt udgangsforbud for hele Spanien fra kl. 23:00 til 06:00 samt et nationalt forsamlingsforbud på maks. 6 personer. Regionerne kan justere tidsrummet for udgangsforbuddet med +/- en time. De Kanariske Øer er ikke omfattet af det natlige udgangsforbud. 

Den nuværende alarmtilstand indebærer ikke lukning af de spanske grænser.

Herudover er der indført fuld nedlukning af nattelivet (diskoteker, spillesteder, mm.), forbud mod indtagelse af alkohol i det offentlige rum samt forbud mod rygning i det offentlige rum, når en social afstand på 2 m. til andre personer ikke kan overholdes. 

Restriktionerne er minimumstiltag. Regionerne har fortsat kompetencen til at indføre yderligere restriktioner samt stramme eksisterende. Du bør derfor altid følge lokale myndigheders anvisninger. Find bl.a. spanske regioners hjemmesider og hotlinenumre her.


Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i hele Spanien, hvis du opholder dig i det offentlige rum samt når du rejser med offentlig transport, uanset om du kan overholde en social distance til andre.

Kravet om mundbind gælder ikke for:

  • aktiviteter der er uforenlig med brugen af mundbind (fx indtagelse af mad/drikke, løb og badning).
  • personer under 6 år.
  • borgere med vejrtrækningsproblemer.
  • personer med et handicap og/eller en sundhedstilstand, som forværres ved brug af mundbind.

Myndighederne opfordrer til at man bærer handsker og overholder en social distance på to meter, når man handler i supermarkeder/butikker.

Nedlukning/genåbning

De fleste regioner har reduceret den tilladte kapacitet på restauranter, barer, i butikker, biografer og teatre, samt på badestrande, udendørs svømmerbassiner, forlystelsesparker, turistattraktioner, m.m. En række regioner har ligeledes indført obligatoriske registre for logerende og gæster på hoteller- og ferieboliger samt på natklubber, frisørsaloner, skønhedsklinikker, fitnesscentre, m.m. 

Nedenfor angives de væsentligste restriktioner, foruden de ovennævnte interne regionale rejserestrktioner, i de spanske byer og regioner, hvor der normalt kommer flest udenlandske turister. Har du specifikke spørgsmål om en lokalitet, som ikke er på listen nedenfor bedes du sende en mail til madamb@um.dk

NAVARRA

Forsamlingsrestriktioner: Myndighederne opfordrer til, at man ikke forsamler sig med andre end sin familie eller samboende. Dette gælder dog ikke, hvis man bor alene eller hvis man har brug for særlig pleje eller omsorg. 

Restriktionerne vil gælde fra torsdag d. 22. oktober

GALICIEN
Forsamlingsrestriktioner: De regionale myndigheder opfordrer til begrænsning af forsamlinger til maks. 5 personer, både i den offentlige og private sfære.

MURCIA
Forsamlingsrestriktioner:  Der indføres en total nedlukning af barer og restauranter i Murcia. Madudlevering vil fortsat være muligt. Nedlukningen er gældende fra d. 7. november. 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

 

Udrejse af Spanien

Der er forskellige rejsemuligheder fra Spanien til Danmark.

Fly: Det er muligt at flyve fra Spanien til Danmark. Flybilletter kan blandt andre steder købes her: SAS, IberiaNorwegianLufthansa, KLM og Ryanair

Tog: Daglige forbindelser med mellem spanske byer kan bestilles via Renfe

Færge: Afgange mellem spanske øer og fastland kan bestilles her.

Bus: Busbilletter kan bl.a. bestilles her

Køretilladelse

Det er tilladt at køre sammen i et køretøj med max. 9 sædepladser, så længe alle rejsende bor i samme husstand. Brug af mundbind er obligatorisk, hvis du kører med andre personer, der ikke er fra samme husstand. 

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet. 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider

Lokale myndigheders hotlines

Lokale nyhedsmediers hjemmesider

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Spanien eller konsulaterne i Spanien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Spanien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.