Coronavirus/COVID-19
Senest opdateret 08-02-2023 kl. 08:20 (dansk tid)
Rejserestriktioner
Spanien har ophævet alle indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark og øvrige EU-lande samt Schengen-associerede lande. Der kræves således hverken coronapas eller indrejseformular ved indrejse til Spanien uanset om indrejse sker med fly, skib eller bil.
Nye regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisning.
Interne rejseregler
Der er ikke indført interne ind- og udrejseregler i Spanien.
Coronapas
Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for testresultat, vaccination og immunitet efter tidligere smitte. Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk
Der kræves dog ikke længere coronapas ved indrejse til Spanien.
Regler for personer i transit
Rejsende i transit er undtaget kravet om et gyldigt coronapas og udfyldt indrejseformular.
Indrejseregler for erhvervsrejsende
Der gælder de samme indrejserestriktioner for erhvervsrejsende i Spanien, som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet ”Rejserestriktioner”.
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejseregler for erhvervsrejsende
Der gælder de samme indrejserestriktioner for erhvervsrejsende i Spanien, som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet ”Rejserestriktioner”.
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge reglerne hos de lokale myndigheder
Mundbind
Kravet om brug af mundbind er stort set blevet udfaset i Spanien. Som udgangspunkt er det kun obligatorisk at bære mundbind i Spanien i forbindelse med besøg på hospitaler, apoteker, plejehjem og ligenden.
Coronapas:
Det er ikke længere nødvendigt, at vise coronapas indendørs på for eksempel restauranter eller barer.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Hvis du under dit ophold i Spanien har mistanke om smitte med COVID-19, kræver de spanske myndigheder, at du selvisolerer, undgår kontakt med andre og kontakter de regionale sundhedsmyndigheder. Hver region i Spanien har oprettet en hotline for COVID-19. Du finder de regionale hotlines her. I tilfælde af akut hjælp ring 112. Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig her.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Udrejse af Spanien
Der er forskellige rejsemuligheder fra Spanien til Danmark.
Fly: Det er muligt at flyve fra Spanien til Danmark. Flybilletter kan blandt andre steder købes her: SAS, Iberia, Norwegian, Lufthansa, KLM og Ryanair.
Tog: Daglige forbindelser med mellem spanske byer kan bestilles via Renfe.
Færge: Afgange mellem spanske øer og fastland kan bestilles her.
Bus: Busbilletter kan bl.a. bestilles her.
Indrejse i Danmark
På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Mere information
Lokale myndigheders hjemmesider
Lokale myndigheders hotlines
- National hotline for coronavirus/COVID-19: +34 900 112 061
- Regionale hotlines for coronavirus/COVID-19
- For akut hjælp: 112
Lokale nyhedsmediers hjemmesider
- El Pais (på engelsk)
- El Mundo
- La Vanguardia
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod COVID-19 på coronasmitte.dk
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Spanien.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden i Spanien eller konsulaterne i Spanien inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større regler i Spanien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvaddu skal vide om sikkerhed på din rejse.
danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Gratis rådgivning til Erhvervsrejsende
Hjælp til erhvervsrejsende (thetradecouncil.dk)Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.