Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Spanien.

Senest opdateret 09-07-2020 10:15

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Hvis du rejser til Spanien, bør du være ekstra forsigtig for at minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus/COVID-19.

Læs rejsevejledningen for Spanien og rejserådene i en tid med COVID-19.

Information om konkrete restriktioner i Spanien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Spanien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejsende

Rejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Pr. 21. juni har Spanien åbnet sine grænser for EU- og Schengenlande.

Ved indrejse, skal rejsende udfylde en formular, hvor man bl.a. skal angive om man har været smittet med COVID-19 og i hvilken grad. Formularen skal udfyldes online senest 48 timer før indrejse i Spanien. Det vil fortsat være muligt at udfylde formularen skriftligt ved ankomst til en spansk lufthavn. Formularen gælder kun ved indrejse med fly.

Du kan finde formularen på siden https://www.spth.gob.es/ eller med applikationen SpTH (både til Android og Apple). Vær opmærksom på, at applikationen kun er på spansk, hvorimod hjemmesiden også har en engelsk version. Der skal udfyldes en formular for hver person – også for børn.

Når man har udfyldt formularen, modtager man en QR-kode, som skal fremvises ved ankomsten i en spansk lufthavn.  I formularen skal man også angive opholdsadresse i Spanien således at myndighederne kan lave smittesporing og komme i kontakte med rejsende i tilfælde af f.eks. smittetilfælde på deres fly. Derudover foretages der temperaturtagning og visuel inspektion ved indrejse. Hvis den rejsende f.eks. har feber eller viser andre tydelige tegn på sygdom, vil vedkommende blive tilset af en læge. Hvis lægen vurderer, at den rejsende skal behandles, videresendes vedkommende til de lokale sundhedsmyndigheder i regionen, der kan beslutte hospitalsindlæggelse eller karantæne.

Interne rejserestriktioner

Der er rapporteret om små nye smittelommer enkelte steder i Spanien. For bestemte områder i Catalonien og Galicien er der indført ind- og udrejserestriktioner.

El Segriá, herunder byen Lleida.

Lokalregeringen i Catalonien har d. 4. juli kl. 12.00 indført ind- og udrejserestriktioner for El Segriá i Catalonien, heriblandt byen Lleida. Det betyder, at det hverken er tilladt, at rejse ind eller ud af distriktet. Undtaget er personer, der pga. af arbejde, skal foretage ind- og udrejse til distriktet samt personer med andre vigtige årsager til at rejse ind eller ud af området. I begge tilfælde skal dette kunne dokumenteres. Det er dog tilladt at køre i gennem El Segria. Myndighederne oplyser dog om kontrol ved ind- og udrejse af El Segria. Det er fortsat tilladt at bevæge sig inden for El Segriá. Myndighederne opfordrer dog til at begrænse ens færden og kun bevæge sig inden for ens byområde. Det er kun tilladt at forsamle sig 10 personer. Det anbefales, dog at man undgår at forsamle sig med personer, man ikke bor sammen med. Ind og udrejserestriktionerne vil gælde frem til fredag d. 10. juli med mulighed for forlængelse.

A Mariña, Lugo

Lokalregeringen i Galicien vil fra mandag d. 6. juli kl. 00.00 indføre ind- og udrejserestriktioner for A Mariña i provinsen Lugo. Det betyder, at det hverken er tilladt, at rejse ind eller ud af distriktet. Undtaget er personer, der pga. af arbejde, skal foretage ind- og udrejse til distriktet samt personer med andre vigtige årsager til at rejse ind eller ud af området. I begge tilfælde skal dette kunne dokumenteres. Det er dog tilladt at køre i gennem A Mariña. Det er fortsat tilladt at bevæge sig inden for A Mariña. Myndighederne opfordrer dog til at begrænse ens færden og kun bevæge sig inden for ens byområde. Ind og udrejserestriktionerne vil gælde frem til fredag d. 10. juli.

Du bør altid orientere dig hos de lokale myndigheder i de områder i Spanien, hvor du rejser hen. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte ambassaden telefonisk på 91 431 84 45.

Spanske regioners hjemmesider og hotlinenumre (https://spanien.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19/regionale-hotline-numre/)

Lokale restriktioner

De spanske regioner har indført en række lokale restriktioner. Disse restriktioner vedrører den tilladte kapacitet på restauranter, barer og i butikker, biografer og teatre, samt på badestrande, udendørs svømmerbassiner, forlystelsesparker, turistattraktioner, m.m.

Herudover henvises til de særlige regionale rejserestriktioner nævnt under afsnittet rejserestriktioner.

Myndighederne kan indføre yderligere restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Spanien, hvis du opholder dig i det offentlige rum og ikke kan overholde en social afstand på 1,5 m. til andre personer, samt når du rejser med offentlig transport.
Kravet om mundbind gælder ikke for:
- aktiviteter der er uforenlig med brugen af mundbind
(fx indtagelse af mad/drikke og løb).
- personer under 6 år
- borgere med vejrtrækningsproblemer
- personer med et handicap og/eller en sundhedstilstand, som forværres ved brug af mundbind.

Det er i Catalonien og i byen Ordizia i Baskerlandet obligatorisk at bruge mundbind på alle offentlige steder.

Myndigheder opfordrer til at man bærer handsker og overholder en social distance på to meter, når man handler i supermarkeder/butikker.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

 

Udrejse af Spanien

Der er forskellige rejsemuligheder fra Spanien til Danmark.

Fly: Det er muligt at flyve fra Spanien til Danmark. I takt med genåbningen i Spanien er der er et stigende antal flyafgange fra Spanien til Danmark. Flybilletter kan blandt andre steder købes her: SAS, IberiaNorwegianLufthansa, KLM og Ryanair

Tog: Daglige forbindelser med mellem spanske byer kan bestilles via Renfe

Færge: Afgange mellem spanske øer og fastland kan bestilles her.

Bus: Busbilletter kan bl.a. bestilles her

Køretilladelse

Det er tilladt at køre sammen i et køretøj med max. 9 sædepladser, så længe alle rejsende bor i samme husstand. Brug af mundbind er obligatorisk, hvis du kører med andre personer, der ikke er fra samme husstand. 

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider

Lokale myndigheders hotlines

Lokale nyhedsmediers hjemmesider

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Spanien eller konsulaterne i Spanien inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Spanien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.