Spring til indhold

Landefakta

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

 

Hovedstad             Madrid (ca. 3.3 mio. indbyggere) 
Areal  505.957 km2 (Danmark 43.000 km2) 
Indbyggertal  Ca. 46.9 mio. (2019)
Befolkning  90,4 % spaniere og 9,6 % udlændinge 
Sprog  Castiliansk (spansk), catalansk, baskisk, galicisk og valenciansk i de pågældende autonome regioner 
Religion  Overvejende romersk-katolsk 

Økonomi

BNP pr. capita          43.471 USD/Capita (2019) 
Vækst i BNP  -9,1% i 2020 
Valuta  Euro 

Regering

Statsoverhoved         Kong Felipe VI af Spanien 
Regeringsleder  Ministerpræsident Pedro Sanchez (siden 2018) (Partido Socialista Obrero España) 
Udenrigsminister  Arancha González Laya (siden 2020)

Indenrigspolitisk situation

Den spanske forfatning af 1978 definerer Spanien som et parlamentarisk monarki. Parlamentet (Cortes) består af Kongressen og Senatet, som vælges for fire år. Kongressens 350 repræsentanter vælges ud fra partilister ved valg.

Senatets medlemmer vælges delvist ved direkte valg og delvist ved udpegelse fra regionerne.

Ved seneste valg den 10. november 2019 fik det socialistiske parti Partido Socialista Obrero España (PSOE) flest stemmer og dannede en mindretalsregering med Unidas Podemos (PODEMOS-IU).

Spanien er opdelt i 17 selvstyrende regioner med betydelige, men forskellige kompetencer. I disse regioner vælges hvert fjerde år eget parlament, som udpeger en regional regering. Andalusien, Aragonien, Asturien, Balearerne, Baskerlandet, Cantabrien, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Catalonien, Extremadura, Galicien, De Kanariske Øer, Madrid, Murcia, Navarra, Rioja og Valencia.

De 17 regioner er opdelt i provinser, som igen er opdelt i kommuner.

Dertil kommer de to autonome byområder på Afrikas nordkyst, Ceuta og Melilla, som har særlige forhold.

Kompetencefordelingen og forholdet mellem centralregering, regioner og kommuner debatteres og udvikles løbende.

De vigtigste politiske temaer har de seneste år været den spanske økonomi og Catalonien.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind