Tidsbestilling til pas i Alicante
Det er nu muligt at bestille tid til pasfornyelse for personer over 12 år i Alicante fra d. 25.-26. oktober 2021.
Nu er der fastlagt en ny dato for vores besøg på konsulatet i Alicante.
Biometrikufferten vil være på konsulatet i Alicante mandag d. 25. og tirsdag den 26. oktober 2021.
Hvis du ønsker at få fornyet dit pas, kan du bestille tid ved at ringe til konsulatet på +34 965 205 557 mandag til fredag mellem kl. 10:00 og 13:00.