Gå til indhold

Job i Spanien

Ambassaden har ikke information om ledige jobs i Spanien og kan ikke rådgive om jobsøgning.

Nedenfor finder du nyttige links til hjælp til jobsøgning i Spanien.

Hvis du ønsker at finde et arbejde i Spanien, anbefaler vi, at du starter med at besøge hjemmesiden for det europæiske EURES-netværk. EURES (European Employment Services) er specialiseret i at formidle arbejde i andre EU-lande. Kontaktdata til EURES-vejledere i det område, hvor du bor, kan findes på hjemmesiden.

For yderligere information henviser vi til EU-Kommissionens hjemmeside, hvor du også vil finde kontaktdata til de offentlige arbejdsformidlingskontorer i Spanien – Servicio Público de Empleo Estatal (SEPE).


Derudover kan du finde mange stillingsopslag i spansk presse samt på webportaler som infojobs, jobbydoo og Bolsadetrabajo. Det sociale netværk LinkedIn har ligeledes en velfungerende jobportal.