Danske handelskamre i Spanien
Cámara de Comercio Hispano-Danesa
Det Spansk-Danske Handelskammer i Madrid er en privat forening, som er dannet af private virksomheder, fagfolk og enkeltpersoner, der er knyttet til den spansk-danske verden.
Foreningens formål er primært, at stimulere forbindelser mellem danske og spanske virksomheder og herunder tilbyde erhvervsmæssig opbakning samt arrangere aktiviteter for at styrke de fælles sociale, kulturelle, industrielle, økonomiske og kommercielle interesser og -forbindelser.
Círculo Empresarial Danés de Barcelona
Círculo Danés i Barcelona er ligeledes en privat forening bestående af medlemmer med enten økonomisk, forretningsmæssig, kulturel eller videnskabelig forbindelse til Danmark og Spanien.
Foreningens primære formål er at promovere og fremme relationerne mellem foreningens medlemmer og de dansk-spanske virksomheder primært i Katalonien, men også i Aragon, Valencia-regionen, De Baleariske Øer, Andorra og omkringliggende territorier. Herudover, er foreningens formål at udvikle og beskytte de økonomiske, kulturelle, industrielle og kommercielle forbindelser og interesser for medlemmerne og for de dansk-spanske virksomheder i fortrinsvis Katalonien vha. forskellige aktiviteter.