Navneændring
Udover de oplysninger der findes på Justitsministeriets hjemmeside (se link herunder) om navnelovgivningen, kan det oplyses, at i Spanien får kvinder ved giftermål ikke mandens efternavn, men beholder sit eget. En dansk kvinde børe derfor nøje overveje, om hun ved giftermål med en spansk mand bør tage hans efternavn, idet hun i så fald vil fremstå som mandens søster i spansk navnelovs forstand, hvilket vil kunne skabe forvirring.
I Spanien består efternavnet af to efternavne, det første er faderens efternavn og det sidste er moderens efternavn. I Danmark har vi kun et efternavn, alle andre efternavne skal stå som mellemnavne.
Endelig skal det bemærkes, at et barn født i udlandet ikke får dansk cpr.nr., før det evt. en dag bosætter sig i Danmark.